En større del af Bornholm blev onsdag ved 14:45-tiden ramt af en strømafbrydelse. Alle forbrugere har atter strøm, men der kan fortsat forekomme kortvarige strømsvigt.
Strømafbrydelsen berørte forbrugere i Nexø, Svaveke, Poulsker, Åkirkeby, Allinge, Helligpeder og Vang, oplyser vagthavende hos Østkraft, Egon Olsson.
Strømforsyningen blev atter normal efter ca. 30 minutter.
”Alle forbrugere har atter forsyning, og yderligere indkredsning af fejlstedet er i gang.
Et kabel, der er under mistanke, er i øjeblikket udkoblet, uden at det har forsyningsmæssige konsekvenser.
Der er en risiko for yderigere udfald. Men disse vil i så fald være af meget kort varighed,” oplyser vagthavende.
(Opdateret kl. 15:38)FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.