Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune oplyser, at det overordnede vejnet er rimeligt fremkommeligt trods kraftig snefygning.
”Skoleruter fyger hurtigt til efter sneploven har været der, og skal man køre der, er det en god ide at holde øje med sneploven,” lyder det fra vagthavende ved Vintertjenesten, Gert Mogensen.
Han melder, at de lavest prioriterede veje mange steder er lukkede.
”Problemerne er størst på den nord- og østlige del af Bornholm. Hen på eftermiddagen forventes vinden langsomt at aftage, så vi håber på bedring sidst på dagen,” siger Gert Mogensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.