Kommunalbestyrelsen har besluttet at sætte planarbejdet i gang for et hotel i fem etager og 100 boliger i Nexø
NEXØ – Med 20 stemmer for og tre imod besluttede Bornholms kommunalbestyrelse torsdag aften at sætte planarbejdet i gang for et nyt hotel og 100 boliger på Nordmolen i Nexø Havn.
Bag projektet står Gefion Group, som har indgået en betinget købsaftale med ScanBio om virksomhedens bygninger.
Her planlægges et hotel i fem etager med enten 40 eller 60 værelser samt en restaurant på op mod 350 kvadratmeter.
80 flexboligerAf de 100 planlagte boliger bliver 80 flexboliger uden bopælspligt, mens 20 bliver helårsboliger med bopælspligt.
Hotelprojektet skal samtidig løse en støjkonflikt mellem ScanBios aktiviteter og de planlagte boliger. Hvis projektet realiseres, skal virksomhedens aktiviteter i havnebassinet ophøre.
Hele NordmolenPlanarbejdet skal omfatte hele Nordmolen med mulighed for boliger, hotel, restaurant, mindre butikker og offentlige opholdsarealer.
Kommunalbestyrelsens beslutning er ikke en endelig godkendelse af byggeriet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.