Tåge generer flytrafik

AF Bjarne Hansen / Mandag 31-10-11 - 15:40

Den tætte tåge generer flytrafikken til og fra Bornholm, og mandag er der forsinkelser på over seks timer.

Henrik Grønning fra Cimber Sterlings kontor i Rønne oplyser, at
tågen i Bornholms Lufthavn var så tyk, at det ikke lykkedes flyet fra København at lande planmæssigt kl. 10:20.

"Flyet var i luftrummet over Bornholm, men måtte desværre vende tilbage til København," fortæller han.

Flyet med normal ankomst kl. 12:35 og med normal afgang kl. 13:00 er aflyst.

Næste planlagte afgang fra Bornholm er kl. 16:50, og der indsættes en Boeing 737, oplyser Henrik Grønning.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU