Tankstation bør erstattes af nyt torv
Arkivfoto

Tankstation bør erstattes af nyt torv

AF BJARNE HANSEN / Mandag 28-5-18 - 10:23

RØNNE – En fjernelse af Q8s tankstation på Nordre Kystvej er et af mange forslag til at gøre Bornholm mere indbydende for turisterne.

Ud over at fjerne tankstationen, bør Rønne H´s statelige facade bringes frem i bybilledet, fordi den vil give karakter til Rønnes havnefront, hedder det i et opolæg fra Bornholms Regionskommune.

Samtidig vil Bornholms Velkomstcenter blive synligt for turister, som ankommer med færgerne til Rønne.

”Med fjernelse af tankstationen og fritlægning af Rønne H vil der være mulighed for at skabe et mere præsentabelt velkomstområde til Bornholms hovedby.

Hvis Nordre Kystvej også nedlægges som en bred gennemkørende trafikvej, vil der være muligheder for at indrette arealet som en stor sammenhængende velkomstplads”, hedder det i oplægget til en ny plan for at gøre byen og havnen mere sammenhængende.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU