Tilbagegang på færgeruten til Køge
Arkivfoto: Leif Nielsen

Tilbagegang på færgeruten til Køge

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 5-10-19 - 07:24

RØNNE - Bornholmslinjen oplevede i september en tilbagegang på færgeruten mellem Rønne og Køge.

Antallet af personbiler på M/S Hammershus faldt med 5,6 procent til 2.155, og passagertallet gik ned med 3 procent - til 6.271.

Også antallet af overførte lastbiler og løstrailere faldt - med henholdsvis 2,4 og 0,7 procent.

Der blev overført 404 lastbiler og 2.575 løstrailere.

For hele året er der dog tale om en fremgang på rute, viser rederiets opgørelse til Trafikstyrelsen.

Antallet af personbiler ervokset med 23,8 procent i forhold til de samme ni måneder i fjor. Passagertallet er vokset med 10,5 procent og antallet af løstrailere med 6,7 procent.

Der er derimod overført færre lastbiler, hvor der er tale om et fald på 7,8 procent i forhold til året før.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU