Tilbud om køb af skulptur

AF Bjarne Hansen / Fredag 11-11-11 - 19:36

Billedhugger Søren Schaarup tilbyder Bornholms Regionskommune at købe en skulpturel bølgebænk, der er udstillet ved havnen i Nexø.

Bænken var udstillet som led i Bornholms Kulturuge, og er udført i blå Rønnegranit, vejer 1 ton, og koster 42.500 kroner, fremgår det af tilbuddet.

Kunstrådet har igennem længere tid arbejdet med tanken om indkøb og placering af ”kunstbænke” rundt på Bornholm. Der er tidligere indkøbt to skulpturer i form af bord/bænk samt bord plus fire stole, begge af Jun-Ichi Inoue. Skulpturerne er placeret ved henholdsvis Sandkås Strand og Arboretet i Almindingen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU