To unge anholdt for vold

AF Bjarne Hansen / Lørdag 20-8-11 - 07:39

Politiet anholdte natten til lørdag to unge mænd, der havde overfaldet en gæst på Diskotek Club One i Rønne.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Søren Sørensen, oplyser, at de to blev anholdt på diskoteket i Sankt Mortens Gade kl. 02:12, og sigtet for vold.

"Det er to 22-årige fra Rønne, som havde slået på en 28-årig, der også er fra Rønne, på herretoilet på diskoteket," siger Søren Sørensen.

Personale tilbageholdt de to 22-årige, indtil politipatruljen kom frem og bragte dem til Politigården i Rønne.

”De er blevet afhørt og løsladt til gaden,” fortæller vagtchefen.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU