Trængsel af alskens uhyrer og feer var der i havegården bag Fridolf Byggemarked i Rønne, da der lørdag formiddag var indbudt til tøndeslagning.
Mange flot og fantasifuldt udklædte børn med forældre mødte op for at slå katten af tønden, da Rønne Handelsstandsforening i samarbejde med XL-Byg Fridolf atter i år var vært ved et festligt fastelavnsarrangement.
Traditionen tro led de yndige prinsesser med anstand og blåfrosne knæ, mens uniformsklædte soldater havde det lettere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.