AAKIRKEBY - I starten af 2020 bliver de første fysiske skridt taget til den områdefornyelse i Aakirkeby, som borgerne har bidraget med input til.
I første omgang bliver der sat gang i at etablere Naturtorvet på Aakirkeby Torv.
Med Naturtorvet ønsker man at trække naturen ind i byen og tilføje nye kvaliteter til byrummet i Aakirkeby ved at skabe nye opholds- og legemuligheder og mødesteder, som afspejler naturen.
- Med naturelementer flyttet ind på byens torv, vil vi binde naturen og byen bedre sammen. Elementerne er direkte inspireret af Klintebakken, som ligger i nærheden og er et af Bornholms mest interessante geologiske områder, fortæller projektleder og landskabsarkitekt, Mugen Hilary Sue Adler.
Når anlæggelsen af Naturtorvet på Aakirkeby Torv begynder i starten af det nye år, vil der samtidig blive sat gang i en renovering af vikingehytten i Sdr. Byskov, hvilket også sker som led i områdefornyelsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.