Åbningen markeres med taler, friluftsaktiviteter, bålpandekager og varm drikkelse
AAKIRKEBY - Lørdag den 22. marts kl. 12:00 indvies Trailcenter Rytterknægten ved Kongemindet i Almindingen.
Det nye center bliver et samlingspunkt for friluftsliv på Bornholm og tilbyder faciliteter til vandrere, løbere, cyklister og ryttere.
Åbningen markeres med taler, friluftsaktiviteter, bålpandekager og varm drikkelse. Der vil også være information om en aktivitetspulje, der støtter nye initiativer i tilknytning til centeret.
Trailcenteret er skabt i samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Naturstyrelsen Bornholm, DGI, DIF og en række fonde. Indvielsen finder sted ved Kongemindevejen 2, Aakirkeby.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.