Tre biler i Nexø-uheld

AF Bjarne Hansen / Onsdag 15-2-12 - 10:01

Bornholms Politi har onsdag formiddag offentliggjort flere oplysninger om et trafikuheld, som skete tirsdag ved 19-tiden i det centrale Nexø.

Politiet oplyser, at en 23-årig mandlig bilist kørte ad Paradisvej mod nord i Nexø, og det var hans hensigt at fortsætte ligeud i krydset ved Havnegade. Han bremsede for at overholde sin ubetingede vigepligt, men på grund af en særdeles glat vejbane standsede bilen ikke, men fortsatte ud i krydset, hvor den blev påkørt af en anden personbil, ført af en ung kvinde.

Hendes bil blev så skubbet ind i en tredje bil, der holdt på Paradisvej modsat den første bil.

Der skete kun mindre materielle skader på bilerne, mens den kvindelige bilist blev kørt på skadestuen til undersøgelse for nakkesmerter, efter at brandfolk havde klippet taget af hendes bil.


Læs også:
En skadet i trafikuheld i Nexø



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU