Trillebør brændt af

AF Bjarne Hansen / Fredag 1-7-11 - 07:48

Torsdag kl. 06:45 fandt en mand fra Rønne sin trillebør nede på stranden på Nørrekås i Rønne.

Trillebøren var brændt på et bål, og der er ifølge døgnrapporten hos Bornholms Politi ingen mistanke til gerningsmand.

Bornholms Regionskommune åbnede for et år siden to nye bålpladser på stranden ved Nørrekås.

Det betyder, at der med nogle få restriktioner lovligt kan brændes bål på stranden. Kommunen har endda sørget for, at der er brændestykker i den rette længde og optændingspinde.

Bålpladserne er skabt for at forsøge at forhindre unge i at stjæle og begå hærværk for at skaffe brænde.

Blandt andet har unge stjålet havemøbler og skraldestativer af træ, som så er brækket i stykker og anvendt til bål på stranden.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU