Tyske turister bestjålet

AF Bjarne Hansen / Lørdag 26-5-12 - 06:27

En tysk mand og dame, som ferierer på Bornholm, fik fredag stjålet deres tegnebøger fra et sommerhus på Havrebakken i Sømarken.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Kim Pedersen oplyser, at det tyske ægtepar havde ladet et vindue stå åbent i tre timer, fra kl. 11 til 14.

”I det tidsrum har en eller flere fisket de to tegnebøger, der lå på et bord i stuen, ud gennem det åbne vindue. Tegnebøgerne indeholdt 1.620 kroner og 90 euro,” oplyser vagtchefen.

Tyskerne henvendte sig personligt på Politigården fredag kl. 21:00 for at anmelde sagen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU