Bornholms Brandvæsen i Åkirkeby blev onsdag kl. 15:05 alarmeret til en bygningsbrand.
Vagthavende ved Bornholms Politi Erling Høi oplyser, at der var tale om en mindre tagbrand i en ejendom på Almindingsvej 33 i Åkirkeby, som hurtigt var under kontrol.
Indsatsleder Henrik Madsen fra Bornholms Brandvæsen fortæller, at det var en mindre brand i en lægte i en etageadskillelse.
Der blev pillet nogle loftsplader og lidt isolering ned for at komme ind til lægten, men ellers er der ikke sket større skader.
Indsatslederen vurderer, at branden formentlig er opstået på grund af en fejl i en af de elektriske installationer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.