RØNNE – En udvidelse af Rønne Havn som planlagt vil betyde støjgener for områdets naboer, også når anlægsarbejdet er færdigt.
Det fremgår af et notat til Teknik- & Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune.
I notatet står: ”Der er risiko for at dele af befolkningen vil opleve gener fra havneudvidelsen. Her tænkes især på gener fra støj, øget trafik, visuel påvirkning og påvirkning af oplevelsen af de rekreative arealer syd for Rønne - dels i anlægsfasen og efterfølgende i driftsfasen”.
Havneudvidelsen forventes gennemført i tre etaper frem mod 2050, men første etape, der er den mest omfattende, forventes gennemført allerede i 2017-2019.
Samlet skal anlægges ca. 1.500 meter ny dækmole, ca. 510 meter forkastning og ca. 7-800 meter ny kajplads med en vanddybde på 11 meter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.