En ambulance og Bornholms Beredskab blev torsdag kl. 12:22 kaldt ud til et færdselsuheld på Snorrebakken i Rønne.
Vagthavende ved Bornholms Politi fortæller, at en kvindelig cyklist påkørte en bil, ført af en kvinde, som var kommet for langt ud på cykelstien, da hun skulle ud fra en sidevej ved plejecentret.
Bilen holdt stille ved sammenstøddet, men bilisten er blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Den kvindelige bilist har forklaret politiet, at udsynet var meget dårligt på grund af højt græs i rabatten, da grøftekanterne ikke er slået.
Der skete ingen personskade som krævede undersøgelse på hospitalet, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.