Der var blot én stor brand på Nordbornholm sidste år, og endda på årets første dag. Ved branden kom en brandmand slemt til skade.
Det konstaterede stationsleder Claus Jakobsen fra Bornholms Brandvæsens stationer i Allinge og Gudhjem, da der fredag blev holdt nytårsparole.
Nytårsdag kl. 06:11 rykkede brandfolk fra begge stationer ud til en voldsom gårdbrand på Krækketsvej ved Østerlars. En gummiged måtte rydde vejen, så brandbilerne kunne komme frem i de voldsomme snemængder, og politiets snescootere kørte brandslukningsmateriel frem til stedet.
Ejendommen stod ikke til at redde og brændte ned til grunden.
Isglat gårdspladsEn brandmand fra Allinge brækkede benet, da han under slukningsindsatsen faldt på den isglatte gårdsplads.
”Det kostede ham både operation og et længere sygeleje. Men jeg er glad for at han er kommet sig over skaden og er aktiv brandmand igen,” sagde Claus Jakobsen – som kunne fortælle om endnu en uheldig mand i korpset:
Det var 4. februar, hvor der var skorstensbrand fra Løsebækgade i Allinge, hvor ejeren var ude at lufte hund, og fik travlt med at komme hjem, da alarmen gik kl. 09:27.
Her kunne brandmanden konstatere, at husets skorsten ikke havde taget skade.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.