En 23-årig mand fra Midtbornholm meldte sig tirsdag formiddag hos Bornholms Politi, og forklarede, at han var føreren af den bil, som søndag forulykkede på Poulskervej nær Poulsker.
Bilen forulykkede ved 20-tiden, hvor den trillede rundt og endte i græsrabatten. Tre passagerer, en kvinde og to mænd, i alderen fra 20 til 30 år måtte efterfølgende til behandling på Bornholms Hospital i Rønne. Den ene for et brækket ben.
Da politiet nåede frem til uheldsstedet, var bilens fører forsvundet, og blev eftersøgt med hjælp fra en politihund, da politiet havde mistanke om, at uheldet skyldes spirituskørsel.
”Vi har sigtet den 23-årige for at være årsag til trafikuheldet, men om sigtelsen skal udvides, det må de nærmere undersøgelser afgøre,” siger vagtchefen på Politigården, Søren Sørensen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.