SANDVIG – Ulovlige parkeringer ved Hammershus generer også i år BAT-busserne, fordi bilisterne ikke vil benytte betalingsparkeringen.
Så godt som hver dag er der biler, der er ulovligt parkeret på BATs vendeplads, som ikke er en offentlig parkeringsplads, og tydeligt skiltet med p-forbud.
- Forleden holdt der 20 køretøjer ulovligt parkeret, hvilket gjorde det komplet umuligt for mig, at vende rundt, fortæller chauffør Thomas Kiil Nielsen.
Kontaktede politietChaufføren kontaktede Bornholms Politi, som imidlertid ikke havde tid til at tage sig af problemet.
- Jeg var ikke den eneste chauffør, som havde ringet. Det skete jævnligt, fortalte vagthavende.
- Jeg bebrejder ikke politiet noget, men jeg syntes det er på tide, at der bliver gjort et eller andet. Enten ved yderligere skiltning eller andet, der tydeliggør, at pladsen udelukkende er til busser i fast rute, siger Thomas Kiil Nielsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.