Ulovligt udlån hos DK Nyt

AF Bjarne Hansen / Torsdag 9-6-11 - 07:15

Et medlem af ledelsen i DK Nyt ApS i Svaneke hævede sidste år et ulovligt lån i selskabet på 537.913 kr., fremgår det af årsrapporten.

Revisionen gør således opmærksom på, at lånet fortsat var udestående ved årsskiftet, og at lånet er i strid med anpartsselskabsloven og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.

DK Nyt ApS udgiver internetportalen dknyt.dk, som leverer nyheder fra den kommunale verden, og sidste år gav det et underskud på 37.062 kr. efter skat, mod et minus på 86.000 kr. året før.

Bruttofortjenesten blev på knap 2,5 mio. kr., eller knap 600.000 kr. mindre end året før.

Selskabets egenkapital var ved regnskabsårets afslutning på 305.000 kr.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU