Togdriften mellem Ystad og Malmø er indstillet efter at en person er blevet påkørt og dræbt af et tog ved Börringes gamle station ved Svedala.
Ulykken har betydning for DSBs InterCity Bornholm mellem Ystad og København, hvor der meldes om op til to timers forsinkelse.
IC Bornholm er forbindelse for rejsende med BornholmerFærgens H/F "Villum Clausen" til og fra Rønne.
Ifølge oplysninger fra svenske medier omkom personen efter at være blevet ramt af toget kort før kl. 08:00 tirsdag.
Politi og redningsmandskab blev straks efter sendt til ulykkesstedet.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.