En 21-årig mand fra Nordbornholm er sigtet for to gange at have kørt for stærkt og står nu til en bøde på 7.000 kr.
Bornholms Politi udførte fredag fra kl. 06:40 til kl. 07:00 hastighedskontrol på Splitgårdsvej i Klemensker.
I forbindelse med kontrollen blev den 21-årige målt til i byzonen at have kørt 88 km/t. Inden han blev standset fortsatte han ud ad byen mod Rø, og blev her målt til at køre med en hastighed på 118 km/t.
Den 21 årige blev herefter standset og sigtet for de to hastighedsforseelser, der kan medføre en samlet bøde på 7.000 kr., en betinget frakendelse af førerretten og et klip i kørekortet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.