En nu 17-årig pige fra Østermarie er blevet dømt for medvirken til et biltyveri i Rønne, men straffen er ikke blevet fastsat.
Retten på Bornholm dømte fredag pigen skyldig, men gjorde straffen betinget, og den udmåles kun, hvis hun begår ny kriminalitet inden for det næste år.
Hun var 25. marts med, da tre unge mænd stjal en hvid Nissan Micra på Midgårdsvej i Rønne, og kørte rundt i den i et halvt døgns tid, inden politiet standsede dem i Snogebæk.
En 22-årig mand fra Rønne er blevet idømt 14 dages fængsel, mens en 19-årig mand fra Sjælland fik en betinget straf på 14 dages fængsel for biltyveriet.
Den tredje drengs sag er endnu ikke afgjort.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.