En 21-årig soldat på Almegårds Kaserne i Rønne er tiltalt for trusler og hån mod politibetjente.
14. juni omkring kl. 03:25 blev en ambulance kaldt til en bygning på kaserneområdet, fordi en person var kommet til skade med sin arm.
Politiet kørte også til stedet, og her nægtede den 21.årige, der er fra Ringsted, at oplyse sine personlige data til politifolkene.
Ydermere hånede han betjentene, og kaldte en kvindelig betjent for både ”so” og ”luder”.
På Bornholms Hospital, efter anholdelsen, truede han en mandlig betjent på livet, fremgår det af anklageskriftet.
Sagen skal for byretten i den kommende uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.