En 25-årig mand fra Nexøområdet risikerer en fængselsdom, efter at han natten til søndag blev standset af politiet, og sigtet for spirituskørsel og kørsel uden kørekort.
Den 25-årige blev standset kl. 02:55 i Østerlars, da politipatruljen fattede mistanke til bilen på grund af manglende nummerplader.
”Det viste sig, at han var alkoholpåvirket, og var frakendt kørekortet, så det bliver dyrt,” konstaterer vagtchefen ved Bornholms Politi, Jan Hansen.
Den 25-årige blev anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve som bevismateriale.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.