Unge på knallert kørte galt

AF Bjarne Hansen / Søndag 1-8-10 - 20:56

En 20-årig mand brækkede søndag aften benet, da han sad bag på en knallert, som påkørte en bil i Østermarie, oplyser politiet.

Uheldet skete ved 19-tiden, da den 17-årige fører af knallerten kørte ad Torvegade og ville svinge til venstre ad Lundsvej.

"Her påkørte han en bil, ført af en 28-årig mand fra lokalområdet. Passageren på knallerten brækkede benet i forbindelse med uheldet, og blev i ambulance kørt til skadestuen på Bornholms Hospital i Rønne," siger vagtchefen ved Bornholms Politi.

Begge de unge på knallerten er fra lokalområdet.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU