Vagtmand pågreb indbrudstyv

AF Bjarne Hansen / Mandag 22-8-11 - 08:27

En 32-årig mand fra Rønne blev søndag omkring kl. 23:30 pågrebet af en vagtmand og tilbageholdt under et indbrud i kiosken ved Rytterknægten på Kongemindevej i Almindingen.

Det oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.

Indbruddet blev opdaget, da indbrudstyven udløste kioskens alarm. Kort efter var vagtmanden fra Safft Security på stedet, og pågreb den 32-årige, der havde fyldt et par sække med slik, sodavand, engangslightere og lignende.

"Vægteren opdagede, at gerningsmanden lå og trykkede sig uden for kiosken," fortæller politikommissær Peter Jørgensen.

Da politiets patrulje kom frem, blev den 32-årige anholdt, og vil blive afhørt i løbet af mandag formiddag.

"Han vil blive løsladt efter endt afhøring," oplyser Peter Jørgensen.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU