Det føles vanskeligt at være ambassadør for Venstre, når partiet er med til at nedlægge statslige arbejdspladser på Bornholm.
Dét mener folketingskandidat Peter Juel Jensen (V), som har skrevet til skatteminister Kristian Jensen (V), fordi tre medarbejdere fra Skat Bornholm er blevet tilbudt at flyttes til Ringkøbing.
»Bornholm har jo i flere år kæmpet for at få udlagt statslige arbejdspladser, uden det er lykkedes. Jeg er faktisk af den opfattelse, at er der noget, partierne på Christiansborg kan enes om, så er det, at man ikke ønsker den ballade blandt personalet, forflyttelser til Bornholm ville medføre. Man tør ganske simpelt hen ikke. Man har nemlig erkendt, at pendling er helt umulig til en ø, der ligger langt ude i Østersøen«, skriver Peter Juel Jensen bl.a.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.