Villaindbrud i Åkirkeby

AF Bjarne Hansen / Mandag 24-6-13 - 12:14

En eller flere gerningsmænd brækkede fredag en altandør op i en villa i Åkirkeby og stjal smykker og kontanter.

Det fortæller kriminalassistent Jan Kragbæk, Bornholms Politi.

Beboerne i villaen på Valmuevej var væk fra huset mellem kl. 09:00 og 12:30. I det tidsrum har tyven eller tyvene slået til.

Politiet mener, det er nærliggende, at villaen har været under observation og beder derfor folk i området henvende sig med oplysninger, hvis de har set noget usædvanligt i det pågældende tidsrum.

”Der er formentlig brugt et koben til at brække altandøren op. Vi har endnu ikke fået en liste over det stjålne, så jeg kender ikke værdien af de stjålne smykker eller kontantbeløbet,” siger Jan Kragbæk.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU