Vognmanden afviste oprindeligt et bødeforelæg på 30.000 kr.
SVANEKE – En vognmand fra Svaneke er ved Retten på Bornholm blevet idømt en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af reglerne om håndtering af byggeaffald.
Sagen handlede om et nedrivningsarbejde, hvor vognmanden ifølge tiltalen havde undladt at sørge for løbenummer eller kommunal anvisning af byggeaffaldet.
Derudover var vognmanden tiltalt for ikke at være registreret som affaldstransportør i Affaldsregistret.
Bornholms Politi havde oprindeligt udstedt et bødeforelæg på 30.000 kr. Det blev ikke vedtaget, og sagen endte derfor ved Retten på Bornholm.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om en bøde på 30.000 kr.
Retten fastsatte imidlertid bøden til 20.000 kr., men så skal dømte desuden betale sagens omkostninger - herunder salær til advokat.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.