Voldsom villabrand i Rønne

AF Bjarne Hansen / Mandag 26-7-10 - 14:12

Politi og Bornholms Brandvæsen blev mandag kl. 14:04 alarmeret til en brand i en villa på hjørnet af Søndre Allé og Løkkegade i Rønne.

Der er tale om ejendommen Søndre Allé 18, oplyser vagtchefern ved Bornholms Politi.

Ved brandvæsnets ankomst røg det kraftigt fra bygningen, som er sammenbygget med et nabohus.

Bornholms Brandvæsen fra stationen i Rønne var mødt med flere slukningskøretøjer, bl.a. stigevognen, så ilden kunne bekæmpes ovenfra.

Kvindelig beboer indlagt
Brandfolkene fik forholdsvis hurtigt branden under kontrol, men huset er på det nærmeste udbrændt.

Husets 45-årige, kvindelige beboer blev indlagt på Bornholms Hospital til observation for røgforgiftning. Hendes to børn på 5 og 7 kom ikke til skade, og passes af genboer.

Brandårsag ukendt
Politiet kender endnu ikke årsagen til den voldsomme brand, men vil snarest mulig påbegynde brandtekniske undersøgelser på stedet.


Bjarne Hansen

(Opdateret kl. 16:17)


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 8-6-26 - 21:39 Ældre dieselbusser giver ekstraregning til BAT
NYHEDER 8.6.26 21:39

Ældre dieselbusser giver ekstraregning til BAT

DØDSFALD 9.6.26 09:58
DØDSFALD 9.6.26 09:17
LIVSSTIL 9.6.26 09:10

15. juni markeres Genforeningsdagen

I år er det 106 år siden, Sønderjylland vendte tilbage til Danmark efter folkeafstemningen i 1920
NYHEDER 8.6.26 23:43

Bornholms biblioteker vil være borgernes AI-kompas

Fokus er på kritisk tænkning, etik og lige adgang til kunstig intelligens
LIVSSTIL 9.6.26 05:29

Urinens farve kan afsløre væskemangel

I sommervarmen er det vigtigt at få nok væske. Kroppen sender ofte tydelige signaler, hvis du drikker for lidt
LIVSSTIL 9.6.26 04:07

Lad ikke haveprojekterne ødelægge sommerferien

Sommeren skal også bruges til afslapning, selv om der står projekter på to-do-listen
NYHEDER 8.6.26 16:56

RVV: Fjernvarme er billigere end varmepumpe

Beregninger viser, at et standardhus kan spare omkring 3.400 kr. årligt ved at vælge fjernvarme
NAVNE 8.6.26 15:24
NYHEDER 8.6.26 11:41

Kommune undgår milliontab ved fjernvarmeovertagelse

BEOF overtager nødlidende Pedersker Fjernvarme