Voldsomt husspektakel i Rønne

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 20-7-10 - 08:26

En udlejer og en lejer på Zahrtmannsvej i Rønne kom tirsdag kl. 00:25 i et så voldsomt skænderi og klammeri, at politiet måtte tilkaldes for at dæmpe gemytterne.

Begge parter er mænd, og udlejer 52 år og lejer 53 år, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.

Det fremgår af politiets døgnrapport, at en stærkt beruset logerende var kommet i håndgemæng med sin logivært.

Det lykkes politibetjentene at få bilagt stridighederne.

Udgangen blev, at det ét uge gamle lejemål blev ophævet, og den logerende kørt til sin tidligere bopæl.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU