Høretelefoner – en verden af lyd direkte i dine ører
Illustrationsfoto

Høretelefoner – en verden af lyd direkte i dine ører

ANNONCEINDHOLD

Fredag 13-8-21 - 10:55

Høretelefoner er din vej til at tage lyden med dig. Den gode lyd fra et fedt album eller en sjov podcast hører sig ikke kun til hjemme i stuen på det store anlæg – med et par høretelefoner kan du få lyden med på løbeturen, togturen eller i læsesalen.

Du finder et stort udvalg her med alt fra store, bløde og omsluttende høretelefoner til små, lette høretelefoner. Udvalget byder også både på trådløse høretelefoner og høretelefoner med kabel, fede gaming-headset og smarte in-ear propper.

Læs med nedenfor, hvor vi gennemgår nogle af de høretelefoner, egenskaber og teknologier, du har at vælge imellem, når du skal finde den helt rigtige model for dig.

Sådan vælger du mellem in-ear, on-ear og over-ear høretelefoner
Noget af det vigtigste at få styr på er typen af høretelefoner: in-ear, on-ear eller over-ear. Det handler kort og godt om, hvordan høretelefonerne sidder, og det kan også gøre en forskel for, hvordan lyden er i dine ører.

De fleste høretelefoner i dag er desuden i virkeligheden et headset, som er høretelefoner med mikrofon. Det er praktisk at have indbygget mikrofon i dine høretelefoner, så du kan tale i telefon direkte via høretelefonerne – så kan du fortsætte din gåtur eller arbejdet ved computeren, selvom telefonen ringer.

In-ear: små og praktiske
In-ear høretelefoner sidder inde i dit øre med små ørepropper. Fordi de ikke fylder særlig meget, er de praktiske at have med på tur, fordi de nemt passer i jakkelommen eller tasken. Men det er især til sport, at in-ear høretelefoner brillerer. Løbeture, styrketræning, cykling og andre aktiviteter kræver høretelefoner, som du stort set ikke lægger mærke til – og derfor er særligt trådløse in-ear høretelefoner praktiske.

True Wireless er en type trådløse in-ear høretelefoner, der slet ikke har noget kabel. Mange typer har gerne et nakkekabel, der forbinder de små ørepropper med hinanden, men True Wireless består udelukkende af ørepropper – eller earbuds, som de også er kendt som. Det gør dem ekstra gode til fysisk aktivitet, fordi du stort set ikke lægger mærke til, at du har dem i.

Over-ear: en omsluttende fornemmelse
Over-ear høretelefoner giver en helt særlig lydoplevelse. De består af store, bløde ørekopper, der omslutter dine ører helt, og så har de en blød hovedbøjle, der går hen over hovedet. Ørekopperne giver en omsluttende fornemmelse, når du hører musik, og er med til at lukke meget af støjen ude.

Det er desuden ofte over-ear høretelefoner, der bruges som gaming-headset. Klassiske over-ear gaming-headset har en ekstern mikrofonarm, så du går klart og tydeligt igennem til dine holdkammerater, når du spiller.

On-ear: lette og bløde
On-ear høretelefoner minder meget om over-ear men med en lidt anden type ørekopper. Her sidder de polstrede ørekopper nemlig direkte på ørerne i stedet for over dem – og af den grund er de typisk lidt mindre og derfor også lettere.

Det er en fordel på farten, eller hvis du har dem på i mange timer ad gangen, fordi størrelsen gør dem nemmere at have i en taske, mens vægten gør, at de ikke bliver føles nær så tunge i længden, som over-ear høretelefoner kan komme til.

Særlige egenskaber og smarte teknologier
Ud over udformningen af høretelefonerne er der også nogle mere tekniske ting at tage stilling til.

Det er blandt andet elementer som tilslutningsmetode og ekstrafunktioner. Det er vigtigt at overveje de forskellige elementer, før du vælger, for de kan gøre en stor forskel for, hvad du kan bruge dine høretelefoner til – om de er ”allround” eller udvalgt til et specifikt formål.

Trådløse eller med kabel
Det første store spørgsmål er, om dine høretelefoner skal være trådløse eller have kabel – nogle modeller har også mulighed for begge dele, så du kan skifte mellem dem, som det passer dig.

Fordelen ved høretelefoner med kabel er blandt andet, at du har mulighed for en rigtig audiofil lydkvalitet, sparer strøm på din telefon og ikke skal huske at lade høretelefonerne op.

Trådløse høretelefoner er populære, fordi det er meget fleksibelt og giver dig fuld bevægelsesfrihed, når du ikke har kabler, der kan hænge i vejen. Ofte tilslutter du med Bluetooth, som er en fleksibel løsning, der er tilgængelig i de fleste enheder.

Trådløse høretelefoner og batteritid En vigtig overvejelse, hvis du vælger trådløse høretelefoner, er batteritiden. Der er forskel på, hvor lang tid True Wireless høretelefoner og over-ear høretelefoner kan holde strøm – førstnævnte kan have en batteritid på ned til tre timer, mens sidstnævnte kan holde op til 30 timer og endda mere med nogle modeller. Overvej, hvad du skal bruge dine høretelefoner til, og hvilke krav det sætter til
batteritiden.

Vandtæthed
Hvis du skal bruge dine høretelefoner til sport eller vil sikre dig, at de kan holde til en regnskylle, skal du undersøge, hvor vandtætte de er. Her skal du kigge på høretelefonernes IP-koder, der både angiver, hvor vandtætte og støvtætte de er. Bruger du for eksempel dine in-ear høretelefoner til sport, skal de kunne holde til en vis grad af sved, så de ikke går i stykker, når du rigtigt fyrer den af til træning.

Aktiv støjreduktion
Nogle høretelefoner har aktiv støjreduktion, som dæmper dine omgivelsers støj og larm. Det giver dig fuld fokus på musikken, og du kan også bruge det uden lyd i, hvis du gerne bare vil slappe af i et lydløst vakuum. Du finder ofte funktionen i over-ear høretelefoner og også on-ear, men det bliver mere og mere almindeligt i in-ear høretelefoner også, selvom kvaliteten ikke er den samme som i de omsluttende ørekopper.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 18-10-26 - 05:44 Markant fremgang for de bornholmske museer
NYHEDER 18.10.26 05:44

Markant fremgang for de bornholmske museer

KULTUR 18.10.26 14:33

Svanekegaarden får sin egen cafe

Den nye udstillingscafé tilbyder produkter fra en række bornholmske producenter
NYHEDER 18.10.26 12:09

64-årig står til bøde efter kørsel med trailer

Politiet mener, at påhængsvognens sikkerhedswire ikke var monteret korrekt
NYHEDER 18.10.26 11:17

Bornholmerne investerer mindst i aktier

Kun hver fjerde af de voksne bornholmere investerer i værdipapirer
NYHEDER 18.10.26 09:34

Bornholmske projekter udnytter EU-støttekroner

Kun en mindre del af de 4,77 mio. kr. fra LAG Bornholm er efterfølgende nedskrevet
NOTER 18.10.26 07:27

Tilladelse til maskinhal og garage i Klemensker

Eksisterende udhus bliver samtidig lovliggjort
NYHEDER 18.10.26 06:28

Antallet af offentligt forsørgede falder på Bornholm

På fire år er antallet af offentligt forsørgede faldet med godt otte procent
NYHEDER 17.10.26 19:27

Campus Bornholm forbereder uddannelser til energiøen

Dansk Metal og Dansk Industri undersøger behovet for arbejdskraft og nye kompetencer på Bornholm
NYHEDER 18.10.26 05:19

Færre konsultationer hos de praktiserende læger

Antallet af almindelige lægekonsultationer på Bornholm er faldet med godt fem procent siden 2019
SPORT 17.10.26 17:42

NB-føring endte i stort nederlag

Nederlaget var NB Bornholms andet i sæsonen og sender holdet ned på femtepladsen
NYHEDER 17.10.26 17:38

Kvinde mistænkt for otte tyverier i Kvickly

53-årig kvinde risikerer fængselsstraf efter anklage om en række butikstyverier og narkokørsel
SPORT 17.10.26 17:22

Annika Schou-Lund vandt Bornholm.nu's Rytterserie

Med 57 point sikrede Annika Schou-Lund sig den samlede sejr foran Michala Haagensen og Camilla Munk Boeck
NYHEDER 17.10.26 11:00

17 millioner til støtte for udsatte skoleelever

En stor del af pengene er dog allerede bundet til støtte for konkrete elever
NYHEDER 17.10.26 13:28

Flere bornholmske familier købte bil

374 familier på Bornholm købte én bil i 2025. Det var flere end året før
NOTER 17.10.26 12:04

Provsti dækker underskud fra fællesgudstjeneste

Markeringen den 5. april blev 6.333 kroner dyrere end forventet
NYHEDER 17.10.26 09:15

Trailer uden korrekt sikkerhedswire

27-årig mand tiltalt efter kørsel på Snorrebakken