94 golfspillere deltog i turneringen på Bornholms Golf Klub, hvor overskuddet gik til børn og unge på Bornholm
GOLF – Søndagens Golfkompagniet/Mizuno-turnering på Bornholms Golf Klubs bane i Robbedale samlede 94 deltagere og bidrog til årets indsamling for Charity Golf Bornholm.
Turneringen er en del af en ugelang velgørenhedsindsats, hvor pengene i år gik til TUBA Bornholm, der hjælper børn og unge, som lever med følgerne af deres forældres misbrug. Senere på dagen kunne Jesper Pihl overrække en check på 100.000 kroner til Stine Hermansen fra TUBA Bornholm.
På banen blev Ole Rømer bruttovinder med 69 slag.
Vinderne i de fire rækker blev:
A-rækken: Allan Kofod
B-rækken: Brian Madsen
C-rækken: Finn Thomsen
D-rækken: Marianne Magnusson.
Præmierne for "Nærmest hul" gik til Peter Møller på hul 9 med 4,01 meter og Marianne Magnusson på hul 12 med 2,84 meter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.