Rosa Reker Nilsson vandt ponyrytternes cup, da VNKR holdt dressurfinale i weekenden
RIDNING – Ester Beyer Rasmussen tog de to øverste pladser hos hesterytterne, da VNKR afviklede finalen i B’s Fiskeværksted Dressur Cup 2026 i weekenden.
Hun vandt på Pearls Girl Nexen og blev nummer to på MSJ Secrets Out. Josefine Brinch Olsen blev nummer tre på Fabules Vision, oplyser Cathrine Ingildsen, stævneansvarlig i VNKR.
Hos ponyrytterne vandt Rosa Reker Nilsson på AC Sherman (Æ) af Engvang foran Emilie Sofie Holmboe Gren-Hansen på Chaplin. Viktoria Kofod blev nummer tre på Apache.
Rosa Reker Nilsson vandt i ponyklassen på AC Sherman.
Rytterne har samlet point ved øens dressurstævner gennem året. En start giver point, og en placering giver ekstra. I finalen talte pointene dobbelt, og flere placeringer var stadig åbne inden weekenden.
14 ryttere i RosenparadenLørdag deltog 14 ungdomsryttere i Rosenparaden. Det er en tradition i Dansk Ride Forbund, hvor man ved årets sidste stævne hylder de ryttere, der ved årsskiftet falder for aldersgrænsen for at starte på pony. Herefter kan de stille op som hesteryttere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.