Bornholms hurtigste 3.000 meterløber blev torsdag aften kåret på Rønne Stadion.
Bornholms Atletikudvalg kunne atter kåre Tonny Pedersen fra Viking som den hurtigste 3.000 meterløber på Bornholm. På 9:20:24 minutter sejrede han med 22 sekunder til klubkammeraten Jacob Schött på andenpladsen.
Selvom tiden er god, rækker det end ikke til en placering blandt de 10 hurtigste 3.000 meterløbere gennem tiderne.
Bornholms endnu hurtigste 3.000 meter løber er Asger Vesth, der i 1986 stillede op for SIGI og løb på 8:28 min.
Den hurtigste bornholmske kvinde på distancen blev Josephine Mortensen, Viking, der løb på 11:04:29. Næstehurtigste blev Vikings Amanda Grønning der løb på 11:19:25 min.
Næsten dobbelt så mange som i 2007 deltog i mesterskaberne. I alt 46 løbere deltog.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.