LØB - Der var endnu en gang velkendte navne øverst på resultatlisten, da Snogebækløbet 2026 blev afviklet som det sjette løb i årets Grand Prix-serie.
På den fem kilometer lange rute blev det igen Anna Holm fra Viking Atletik og Alex Mogensen fra SÅN-Løberne, der løb med sejrene.
Alex Mogensen var hurtigste mand og kom i mål i tiden 16:07 min. Han havde et solidt forspring til eksilbornholmeren, Emil Due Lind-Holm fra Bagsværd Atletik Club, der blev nummer to i 17:57 min.
Hos kvinderne fortsatte Anna Holm sin sejrsstime. Viking-løberen vandt i tiden 18:01 min. foran Stine Messerschmidt fra Krogsholmfrugt, der løb 20:09 min.
Dermed kunne både Anna Holm og Alex Mogensen endnu en gang stille sig øverst på podiet i Grand Prix-serien. De to vandt også det seneste løb i serien, Nexø Havneløb, ligesom de begge var hurtigst ved Soft Ice-løbet i Gudhjem.
Blandt de ældste piger i børneløbet vandt Freja Striegler Harild fra Værløse i 08:51 min., mens Morris Brandt fra Team Brandt var hurtigste dreng i samme aldersgruppe med 08:20 min.
I de yngste klasser vandt Freja Bech Ravn fra Slagelse pigernes løb i 10:06 min., mens Ludvig Brandt fra Team Brandt var hurtigste dreng i 08:24 min.
Der var i alt 355 deltagere i løbene i Snogebæk. 154 børn stillede til start på den to kilometer lange rute, mens 201 voksne deltog på fem kilometer. Dertil kom 14 deltagere på den 2,5 kilometer lange walk, så det samlede deltagerantal nåede op på 369, hvilket formentlig nærmer sig en deltagerrekord.
Alle resultater kan
ses
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.