DBF-Bornholm måtte idag rejse hjem fra Frederiksberg med et 9-4 nederlag i bagagen i danmarkserien, efter at have mødt topholdet fra Drive.
Men en forsinket flyafgang gav også bornholmerne en dårlig optakt. Flyet landede således først i Kastrup 15 minutter før kampstart, hvorfor det hele blev lidt hektisk, selvom modstanderne accepterede at flytte kampstarten 45 minutter.
De fire bornholmske sejre gik til Pernille Drejer i damesingle. Camilla Madsen og Camilla Johansen i damedouble og endelig 1. og 2. herredoublen.
Derudover var der to 3-sætsnederlag til debutanten Louise Kofoed, så hun slap meget flot fra den altid svære første kamp i danmarksserien, oplyser Povl Holm fra DBF-Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.