Bordtennisspillerne fra Bornholm Bordtennis Klub i drengedivision øst, tabte stort til topholdet.
BBTK mødte i weekenden Virum i en dobbeltkamp på hjemmebane.
Første kamp blev spillet lørdag og her tabte bornholmerne med hele 1-13 til gæsterne. Bornholmernes ene sejr blev vundet i en single af Oliver Nielsen med 3-2 i sæt.
Lidt bedre gik det søndag, hvor BBTK tabte med 2-12. De to sejre blev vundet af Jonas Kofoed i single, mens samme Jonas og Oliver Nielsen også trak en double hjem.
Holdet ligger foreløbigt sidst i drengedivision øst.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.