Et stort og velbesøgt repræsentantskab skulle søndag tage stilling til udformningen af næste års afvikling af fodboldtureringen samt vælge nye bestyrelsesmedlemmer.
Med forskellige ændringsforslag til vedtægterne for afviklingen af bla. DiBa-serien samt ungdomsrækkerne samt valg til bestyrelse, var materialet til Bornholms Boldspils Unions årlige møde med klubberne, af en middelsvær kaliber. Med start kl. 09:30 kunne formand Erik Hjort først fløjte mødet af kl. ca. 13.30.
Nye i bestyrelsen bliver Henning Jensen fra Hasle og Per Dybdahl fra Nexø.
Nexø Boldklub er dermed atter repræsenteret i ledelsen af bornholmskfodbold efter at FC Bornholm ikke længere er øéns fodboldflagskib. Især Nexø Boldklub har stillet sig kritisk overfor FC Bornholm som hold.
Ud af bestyrelsen gik Morten Jørgensen, formand for breddeudvalget. Morten Jørgesen gik uden for normalt valgår. Jens Jørgensen udtrådte af eliteudvalget, men forstsætter som menigt medlem.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.