Går du med ambitioner, eller måske en "halvdårlig" samvittighed over den manglende fysiske udfoldelse, så kan et spark det rigtige sted måske hjælpe dig på vej, men man kunne også overveje at starte med et møde.
Tirsdag holder Viking Atletik informationsmøde i Vikings klubhus om klubbens projekt med at få flere i gang med løb eller motion. Et projekt der er støttet direkte af kommunen.
Begynderprojektet retter sig primært mod personer der ikke tidligere har dyrket løb som motion og er derfor tilrettelagt for personer uden særlig løbeerfaring.
Selve løbetræningen starter op den 31. marts, og her kan alle springe på, eller gøre det senere, men er man interesseret i at få mere at vide inden man kaster sig i løbetøjet, fortæller den erfarne løbeklub tirsdag kl. 19 i klubhuset, om faldgruber, træningsmængde og giver andre gode råd.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.