Viking bowlers 6-mands hold rejste lørdag til Gladsaxe for at møde FB 32 som erfaringsmæssigt er meget velspillende på hjemmebane.
Vikingerne var indstillet på at vinde, men det var FB 32 også, så der var lagt op til en god kamp fra start.
Første serie blev meget tæt, Vikingerne vandt med 1125 kegler mod 1122. Næste serie vandt Vikingerne med 1099 kegler mod 976, så var de første fire point hjemme og et pænt overskud i kegler.
Men så strammede FB 32 sig an, Vikingerne tabte 3. serie med 1062 kegler mod 1139. Sidste serie tabte Vikingerne også, med 1100 kegler mod 1148. Dermed stod det 4-4 og de sidste to point tilfalder holdet med største keglefald.
Der blev regnet på livet løs og resultatet viste, at Vikingerne vandt de sidste to point med mindste margen overhovedet, 1 kegle.
Samlet resultat: Viking Bowlers-FB 32: 6-4 med keglefald 4386-4385.
Der blev af Vikingerne leveret seks 200 serier:
Brian Jensen: 211, Helle Dahl: 213, Rune Nielsen: 206 og 231. Søren Larsson: 218 og 261.
Holdet bestod endvidere af Dan Madsen og Jan Paulsen.
Efterfølgende kunne Vikingerne glæde sig over en vel spillet kamp, med både spænding, udfordringer og godt humør. Samtidig cementerede holdet placeringen som rækkens nr. 2.
Der resterer nu to kampe i denne sæson, begge i april måned.
Dem agter Vikingerne at vinde og dermed bringe sølv medaljerne hjem til Øen, meddeler Søren Larsson fra holdet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.