GOLF – Bendi og Kell Hansen fra Gudhjem Golfklub vandt A-rækken, mens Louise Juel Pedersen og Jan Hansen fra Bornholms Golf Klub tog sejren i B-rækken, da Bornholms Brand Parmesterskab 2026 søndag blev afgjort.
Hele 120 spillere – 60 par – deltog i finalerunden. De to første runder var blevet spillet i Gudhjem og Nexø de foregående søndage.
Fastholdt førstepladsenBendi og Kell Hansen førte A-rækken inden finalen og holdt fast med samlet 119 point. Mikkel B. Nielsen og Nicklas A. Pedersen fra Nexø Golf Klub rykkede med 41 point i finalen fra sjette- til andenpladsen og sluttede med 111 point.
Pia Lysegaard og Gerner B. Espersen, Nexø Golf Klub, blev nummer tre, ligeledes med 111 point.
Sejr til hjemmebaneparI B-rækken vandt Louise Juel Pedersen og Jan Hansen fra Bornholms Golf Klub med 115 point. Trine Hjorth Hansen og Allan Boye Menzel, ligeledes Bornholms Golf Klub, blev nummer to med 111 point.
Mesterskabet blev spillet over tre selvstændige turneringer i greensome stableford. Den samlede placering blev afgjort blandt de par, der deltog i alle tre runder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.