Et nyt tiltag i DGI Bornholm skal få børn og unge fra østbornholm ud og danse i gaderne, gerne sammen med de ældre.
Det er DGI Bornholm der i samarbejde med Erhvervsgruppe Øst, benytter Dansens Dag den 29. april, til at profilere bevægelse i samspil med musik, for at skabe livskvalitet for alle aldre.
Både den 29. april og 7. maj forsøger DGI Bornholm, at få besøgt eleverne fra Paradisbakkeskolen afdeling Nexø og Svaneke, samt SFO og børnehaverne i Nexø, med instruktører der vil bistå idrætslærerne.
Om eftermiddagen den 7. maj mellem kl.16-20 danses der så i gaderne og på torvet i Nexø, hvor alle kan deltage i eventen, hvor der også gives opvisninger.
Mikkel Skot Hansen, der er kontaktperson til Erhvervsgruppe Øst har været i dialog med de handlende og melder positivt tilbage. Butikkerne vil være åbne til kl. 20.00.
Borgerforeningen står for forplejning af de aktive ved en omgang varm suppe eller. lign.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.