Pigerne og drengene i aldersgruppen 0-11 år sikrede Bornholms ære ved, som de eneste, foruden Jeppe Friis i 12-14-årsrækken, at vinde de enkelte rækker.
Generelt klarede bornholmerne sig bedst i børnerækkerne. Endog temmelig godt.
Hos de små drenge var der lokal sejr til Vikings Sebastian Bærnthsen og hos pigerne var der fuldt hus med bornholmske titler.
Drengene Hos drengene sikrede Sebastian Bærnthsen sig førertrøjen på Rønneetapens 4,2 km ved at løbe i mål i en kanontid på 16:32 min. Dermed skabte han sig et hul til klassementes nummer et, Niklas Löbner, på næsten 45 sekunder. Sebastian havde blot behøvet syv sekunders hul for at vinde.
I øvrigt er det værd at bemærke at flere af de mindste bornholmske drenge, ligesom pigerne, kan blande sig i top 20 rækken af samtlige børn helt op til 14 år.
PigerneHos de mindste piger var der ikke tvivl om at Simone Pedersen fra ÅIF skulle blive mester af Etape Bornholm 2008.
Spørgsmålet var snarere hvem der skulle besætte de næste pladser. Givet ville Olivia Ubaghs bliver samlet toér, men kampen mellem Clara Toudal Borg, Viking og Sarah Zawada om tredjepladsen, kunne blive særdeles spændende. Blot et enkelt sekund skilte dem ad inden fredagens afgørende tur.
Knivskarpt opgørLænge på fredagens Etape, lå Sarah foran Clara, men i en sidste kraftanstrengelse på selve stadion, fik Clara rykket sig fri og kunne mål fem sekunder før Sarah.
Dermed blev det samlede resultat 1. Simone Pedersen, ÅIF, 2. Olivia Ubags, Viking, 3. Clara Toudal Borg, Viking.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.