Lukkede tilbud og forringelser i den kollektive trafik kan øge isolationen, advarer rådet
BORNHOLM – Lukning af aktiviteter og servicetilbud rundt omkring på Bornholm kan sammen med forringelser i den kollektive trafik føre til øget ensomhed blandt ældre og sårbare borgere. Det advarer Bornholms Ældreråd om i sit høringssvar til kommunens budgetforslag for 2027.
Ældrerådet peger på, at mange ældre og sårbare borgere har vanskeligt ved at overskue længere transport med bus, når tilbud samles eller forsvinder lokalt.
Rådet frygter derfor, at lukninger af aktiviteter og servicetilbud kan føre til øget isolation og ensomhed. Bekymringen bliver ifølge Ældrerådet forstærket af forringelser i den kollektive trafik.
Snorrebakken uden bybusSærligt den manglende busbetjening af Plejecenter Snorrebakken i Rønne får skarp kritik.
Ældrerådet kalder det "aldeles uacceptabelt", at øens største plejecenter ikke længere betjenes af bybussen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.