Nexø Boldklub kæmper for at skaffe penge, så klubben kan købe den miniarena, som er placeret ved stadion.
Miniarenaen er sat til salg efter Bornholms Sport & Events’ konkurs i efteråret
- Vi fik i går den glædelige besked, at vi fra Sparekassen Bornholms Fond har modtaget 25.000 kroner. Det er vi utrolig glade for, og det er faktisk anden gang, fonden hjælper od, idet vi også fik hjælp til lysanlæg, da banen blev etableret i 2012, fortæller formand for Nexø Boldklub Mikkel Skot-Hansen.
Klubben har sat en advokat på sagen, da der ifølge Mikkel Skot-Hansen er en del juridiske spidsfindigheder i forbindelse med et eventuelt køb af miniarenaen.
- Med hjælp fra sparekassefonden og klubbens NB Venner håber jeg, vi snart kan få en afklaring, for banen er et stort aktiv for både klubben, skolen og skolens fritidsklub, fastslår Mikel Skot-Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.