Bornholmsk travhest solgt til hovedstaden

AF CARSTEN BUNDGAARD / Torsdag 24-9-15 - 11:31

Den bornholmsk opdrættede travhest Thunder McKija er ikke længere bornholmskejet.

Jane Clausen opdrættede Thunder McKija er solgt til den københavnske amatørkusk Michael Appelt Nielsen, fortæller hestens nye træner Thomas Fischer.

Thunder McKija var indtil salget ejet af den bornholmske andelsstald Team Il Chicco. Hesten debuterede først i fjor som fireåring med tre sejre på den bornholmske bane, men også med flere galopture. Det fortsatte i år, og helt tydeligt har hesten ingen fordel af de mange kurver på verdens mindste travbane.

Thunder McKija gik derfor i træning hos Kenneth Nielsen på Charlottenlund Travbane, hvor den gjorde tre starter uden at se pengene. Det betyder hesten dags dato er pointløs, idet den kom til Lunden med to nuller i træk fra Bornholm.

- Det ser vi ikke så tungt på, fortæller Thomas Fischer.

- Min hesteejer har kørt hesten i træning, og de kommer fint overens. Vi har ikke fortrudt handlen indtil videre, oplyser Thomas Fischer.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU