Bornholmsmesterskaber på 10 km

Bornholmsmesterskaber på 10 km

AF KIM W. KOFOED / Tirsdag 28-4-15 - 21:07

Alex Mogensen fra SÅN-løberne markerede sig tirsdag aften som Bornholms hurtigste 10 km-løber.

Det gjorde han på ”hjemmebane”, da hans egen klub stod som arrangør for mesterskaberne i 10 km landevej ved Dueodde.

Mod sig havde han 30 andre herrer i alderen fra 10 til 75 år. Alex Mogensen vandt i tiden 33:18 minutter.

Nummer to blev Thomas Dam Lorentzen fra Viking Atletik med 34:51 min.. Han kan i øvrigt kalde sig mester i klassen for 23-29 årige da mesterskaberne bliver afholdt i forskellige aldersgrupper. Hurtigst var altså Alex Mogensen.

Det samme gælder for damerne. Her stillede 17 damer op, hvoraf de 16 deltog i mesterskaberne for en bornholmsk klub.

Lotte Helms fra Viking Atletik blev hurtigste og dermed Bornholmsmester på distancen på 46:17 minutter. Nummer to blev Anja Klejst Rasmussen fra Tejn IF med 50:19 minutter.

Alle resultater kan ses her


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU